Sådan kan SMV’er forberede sig på CSRD og nye krav – uden store investeringer

Hvorfor SMV’er ikke har råd til at udskyde arbejdet med ansvarlig produktion

Ansvarlig produktion er ikke længere noget, man kan vælge til senere. For mange små og mellemstore virksomheder er det allerede en forudsætning for at arbejde med større kunder, tiltrække investering og drive en robust forretning.

Samtidig kan det hurtigt føles uoverskueligt. Hvor starter man – og hvordan gør man det uden at skabe unødig kompleksitet og ekstra omkostninger?

Nøglen er ikke at gøre alt på én gang, men at starte struktureret og prioritere rigtigt.

Her er, hvordan jeg anbefaler, at små og mellemstore virksomheder kommer i gang – og hvor de med fordel kan starte.

1. Identificer de største risici

Man kan sagtens udvikle en CSR- og bæredygtighedsstrategi uden at lave en risikoanalyse, men analysen er et stærkt fundament, hvis man har mulighed for at afsætte tid til det.

Dobbeltvæsentlighedsanalysen, der anvendes i CSRD-rapportering, er et godt værktøj til at identificere de områder, hvor virksomheden har størst indvirkning på mennesker og miljø – og hvor den finansielle risiko er størst. Det behøver ikke være perfekt fra starten – det vigtigste er at få et første overblik.

ESRS-standarderne danner grundlag for analysen. De kan virke omfattende – især i en travl hverdag – men det handler om at forstå essensen og skabe et overblik over relevante områder. Der er 12 standarder, opdelt i fire hovedområder: generelt, miljø, sociale forhold og governance.

I tekstilbranchen vil de største miljøpåvirkninger typisk ligge i materialevalg og produktion, mens de største sociale risici relaterer sig til arbejdsforhold hos leverandører.

2. Definér en klar strategi

En klar, langsigtet strategi, der beskriver virksomhedens ambitioner og mål på CSR- og bæredygtighedsområdet, er et vigtigt udgangspunkt. Den sikrer, at der er enighed om retningen på alle niveauer og skaber et solidt beslutningsgrundlag.

Det kan sagtens være en enkelt side i punktform – det vigtigste er, at man er enige om, hvad man arbejder hen imod. CSRD, CSDDD og ESPR er gode at lade sig inspirere af.

Når den langsigtede strategi er på plads, kan man definere en kortsigtet 3–5-årig strategi med få, konkrete fokusområder, fx:

• Due diligence i tier 1 af leverandørkæden

• Overgang til mere ansvarlige materialer

• Øget produktlevetid

Det er min klare anbefaling, at den øverste ledelse tager aktiv del i strategiarbejdet og sætter sig ind i reguleringerne på bæredygtighedsområdet – både de eksisterende og de kommende.

3. Start simpelt med data: fremdrift frem for perfektion

Data er afgørende for både beslutningstagning, opfølgning på udviklingen og compliance. Man kan hurtigt identificere rigtig mange datapunkter man som ansvarlig virksomhed kan måle på, og her er det vigtigt ikke at overkomplicere det fra start.

Fokusér på kvalitet frem for kvantitet.

De første skridt kan fx være:

• Leverandørdata

• Certificeringer og audits i tier 1

• Produktkomposition og vægt

At starte i det små gør det muligt at opbygge interne kompetencer, og sikre at struktur, processer og systemer omkring data fungerer.

4. Kortlægning af værdikæden

Fuld sporbarhed bliver sandsynligvis et krav i forbindelse med indførelsen af det digitale produktpas (DPP), hvorfor værdikæden for hvert produkt skal kortlægges. Det gælder alle virksomheder, uanset størrelse.

Mens CSDDD handler om at udføre due diligence i værdikæden, handler kravet om sporbarhed primært om transparens. I praksis er det ofte her, kompleksiteten opstår.

SMV’er bør derfor starte nu med at kortlægge deres tier 1-leverandører, hvis de ikke allerede har gjort det – og derefter gradvist udvide overblikket til tier 2 og videre.

Specielt vigtigt er det, at man får klarlagt de faktiske produktionssteder – og ikke blot det firma, der står som leverandør på ordren.

Agenter eller sourcing houses tilføjer ofte et uigennemsigtigt lag i forhold til produktionssteder, og større fabrikker gør ofte brug af underleverandører – særligt ved mindre ordrer.

Det er en klar anbefaling at insistere på at besøge alle fabrikker/systuer, hvor virksomhedens produkter bliver fremstillet, og at stille krav til leverandørerne om, at alle underleverandører skal godkendes før produktion må finde sted.

For at mindske kompleksiteten kan SMV’er med fordel sikre en relativt simpel værdikæde med så få aktører som muligt. Samarbejde med vertikale fabrikker, der har flere processer in-house, er en effektiv måde at reducere kompleksiteten på. Det samme gælder samarbejde med færre og/eller nominerede leverandører.

En simplere værdikæde giver ikke kun større gennemsigtighed – i mange tilfælde er det også en kilde til forbedrede marginer.

5. Involver leverandører tidligt: samarbejde frem for kontrol

Leverandører spiller en afgørende rolle i at skabe forbedringer på både miljømæssige og sociale områder.

SMV’er bør prioritere dialog, dele forventninger og opbygge åbne samarbejdsrelationer frem for udelukkende at basere sig på audits og kontraktkrav.

Gennem vedholdende dialog, vidensdeling, oplysning om krav og forventninger er det muligt at skabe positiv forandring. Jeg ved det, fordi jeg selv har oplevet det. Det handler om at ændre normer og praksis – og det tager tid.

Tidlig involvering forbedrer datakvalitet, understøtter innovation og kan identificere besparelser – særligt inden for materialer og affaldsreduktion.

For SMV’er med begrænset forhandlingsstyrke er stærke relationer ofte vigtigere end formelle compliance-mekanismer.

Typiske faldgruber

Mange SMV’er forsøger at gøre for meget for hurtigt – investerer i dyr software, udvikler strategier med brede ambitioner uden at forstå deres væsentligste risici, eller reagerer på enkeltstående problemstillinger uden en samlet retning.

Det fører ofte til høje omkostninger, pressede medarbejdere og begrænset effekt.

En anden klassisk fejl er at stole ukritisk på leverandørers dokumentation. Som SMV har man sjældent mulighed for at investere i avancerede verifikationssystemer. I stedet handler det om at stille de rigtige spørgsmål og opbygge indsigt gradvist.

Konklusion: Start småt, arbejd strategisk og skab momentum

Ansvarlig produktion er en løbende proces – ikke et enkeltstående projekt.

SMV’er, der starter med fokuserede og praktiske skridt, kan opbygge et stærkt fundament, forbedre deres operationelle effektivitet og styrke deres markedsposition – uden at skulle ud i store investeringer fra start.

Kravene vil fortsætte med at udvikle sig, men virksomheder, der prioriterer overblik, risikostyring og kontinuerlig fremdrift, vil stå stærkere.

Det handler ikke om at gøre alt rigtigt fra start – men om at komme i gang og skabe fremdrift.